Tekst 2

Tekst 2

 

At skabe antropologisk viden om børn.

Der bliver forsøgt at præcisere hvilke perspektiver antropologien kan bidrage med i forhold til studier af børn, og hvilke sammenhænge der er mellem teoretiske relationer og etnografiske metoder.  Mange fag anvender etnografiske metoder, men det er ikke en værktøskasse der tager sig ens ud i ethvert fag. Der findes ikke kun en metode, men mange metoder.

 

Feltarbejde.

Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder, og bliver betegnet som en grundsten i antropologisk forskning. Fletarbejde er således en deltagelse, der sigter mod indsigter bag ordene. Det at mennesker handler, gør at det ikke er nok med spørgeskema og interview, men deltagelse og underen, der leder til en konklusion og iagttagelse.

 

Deltagerobservation.

Centralt i feltarbejdes termologi står begrebet deltagerobservation. Der er tale om en vekselvirkning , som består i at deltage i et menneskes hverdagsliv og observation og iagttagelse.     

Resume af tekst 1 :

Børns mundtlige legekultur af Povl Bjerregaard.

 

Teksten handler om de 6-12 åriges legekultur. Deriblandt gåder og gådevitser, gyserfortællinger, parodier, rim og remser, og ”alle børnene”-genren.

Teksten fortæller hvordan børn i den omtalte alder leger, og hvordan deres legekultur er, hvordan de er sammen og hvordan de bliver påvirket af bl.a. Pædagoger, familie og de børn de leger sammen med.

Pædagogernes rolle omtales meget i dette kapitel, om hvordan de tit og ofte støtter børns legekultur, ved at vende ryggen og det døve øre til, og lade dem opfinde deres egen leg.

Samtidig har familien en stor rolle i børns mundtlige legekulturelle former, De hører tit vitser, gåder osv. Fra onkler, tanter, kusiner, fætre og flere andre familiemedlemmer.

Kapitlet fortæller hvordan pædagogen har indvirkning på børns mundtlige legekultur, og i hvilken grad de er med til at støtte udviklingen af denne.